Bioteknologi
Implantater er fremstillet af metallet titan i en næsten ren form. Titans evne til at blive
integreret ("vokse fast") i knoglen har været kendt i over 25 år. Der ligger mange års erfaring og forskning til grund for udformning og anvendelse af de implantater der kendes i dag.

Knogleintegration af et implantat er en direkte strukturel og funktionel stabil forbindelse
mellem levende knogle og titanoverfladen på et implantat, som er udsat for mekanisk
belastning.
Biointegrationen i knoglen tager som hovedregel 3-4 måneder i underkæben og 5-7 måneder i overkæben. Hvis implantater indsættes i områder, hvor der først eller samtidigt er foretaget en knogleopbygning kan det være nødvendigt at vente længere inden implantaterne kan belastes.

Overlevelsesfrekvensen for et tandimplantat er under optimale forhold mindst 96% efter 5 år (d.v.s. 96 ud af 100 indsatte implantater er i funktion i mindst 5 år). De få implantater der ikke vokser fast i kæben tabes fortrinsvis i løbet af det første år. Herefter er sandsynligheden for at miste et implantat meget ringe, såfremt renligholdelse (mundhygiejnen) omkring implantatet udføres korrekt.
De fleste implantatklinikker er derfor i stand til at tilbyde de fleste patienter en garantiordning for den implantatbehandling, der udføres.

En vellykket implantatbehandling afhænger af:

1. Kæbeknoglens højde og bredde i det område hvor implantatet indsættes. Den skal have en vis størrelse for at opnå et godt resultat.

2. Knoglekvaliteten kan variere på grund af almene medicinske/hormonelle forhold, men er også forskellig hos den samme person afhængig af hvilken anatomisk lokalitet, der er tale om. Disse forhold tages i betragtning, når behandlingen planlægges af specialtandlægen.

3. Implantatets udformning og overfladestruktur påvirker implantatets evne til at vokse fast i knoglen og opretholde knogleniveauet omkring implantatet, når det belastes under funktion. Jo større diameter af implantatet man kan vælge til en given lokalisation - jo større overfladeareal opnås til den omgivende knogle. Der anvendes forskellig teknik for at frembringe en ru overflade på de forskellige implantattyper. Arealet af den ru overflade på billedet er f.eks. forøget 3 gange i forhold til den glatte ubehandlede titanoverflade.

4. Belastning af implantatet umiddelbart efter indsættelse i kæbebenet undgås som hovedregel i mindst 3 måneder. Mikrobevægelser af implantatet nede i knoglen kan nemlig forsinke eller ødelægge knoglens mulighed for at danne en fast forbindelse til titanets overflade. Det har dog vist sig, at en begrænset belastning af implantatet efter indsættelsen kan accepteres, men kun under forudsætning af, at man ved implantatindsættelsen i kæbebenet har opnået en tilstrækkelig primær stabilitet. Når implantatet er vokset fast i kæbebenet er omfanget af den funktionelle belastning ligeledes en kritisk faktor for implantatets overlevelse. Eksempelvis kan en overdimensioneret brobehandling på for få og for korte implantater medføre en løsning af implantater eller implantatkomponenter.

5. Infektion i såret i relation til implantatindsættelsen er meget sjælden og betragtes ikke som særlig kritisk for implantatets overlevelse. Derimod er infektion i tandkød og knogle efter implantaterne er taget i brug (periimplantitis) årsag til tab af implantater. Periimplantitis skyldes som regel manglende renligholdelse af tandkødet omkring de implantater,der bærer kroner, broer eller proteser. Det er derfor vigtigt at holde sine implantatkonstruktioner grundigt rene.

Konsultation | Forbehandling | implantat indsættelse | Biointegration | Tankødsformer | Kronefremstilling | Tanderstatning