Behandlingsforløb
Biointegration
Kronefremstilling
Behandlingseksempler

Kronefremstilling

Når tandkødet er helet omkring tandkødsformeren eller den midlertidige krone, tages der aftryk af implantat og kæbe.

Aftrykket gengiver implantatets præcise rumlige placering i forhold til kæbebue, tænder og tandkød. Implantatets placering kan dermed overføres til en gipsmodel.

Ved aftrykstagningen anvendes maskinfremstillede overføringstoppe der placeres i implantatet, hvorved en implantat analog(kopi) kan udstøbes éntydigt i gipsmodellen.

Toppen af analogen er omgivet af en tandkødsmaske som er et elastisk materiale, der gengiver tandkødets form og tandkødslommens dybde.

Abutmentet (kroneopbygningen) vælges på baggrund af funktionelle krav, placering i kæben og æstetiske overvejelser. Abutmentet er fremstillet af titan eller af titan og keramik.

Kronen kan fremstilles af porcelæn eller af porcelæn fastbrændt på en metalkappe.

Her vises hvordan en metalkeramisk krone fremstilles på en lige enkelttandsabutment (4+).

Den axiale skrue fastgør abutmentet i implantatet.



Den horisontale skrue fastholder kronen på abutmentet.



Den horisontale skrue kan undværes, og man kan i stedet cementere kronen fast på abutmentet.



Fremstillingen af metalkeramikkronen udføres af en porcelænstekniker, som i mange tilfælde også fortager farvevalg i samråd med patienten.

Kronekanten ligger på abutmentets "skulder".

Denne "skulder" justeres med bor, så kronekanten ligger ca. 2mm under tandkødsranden.

Keramikkronens indermetalkappe modelleres i voks.

Metalkappen udstøbes og dækkes med opaque som påbrændes i 2 lag for at forhindre at metallet skinner igennem porcelænskronen.

Kronen formgives ved hjælp af en porcelænsmasse. Der modelleres i flere lag med dentin-og emaljefarve. Porcelænsmassen hærder i en ovn hvor temperaturen kommer op på ca. 900º C. Der foretages 2 porcelænsbrændinger. Ved formgivningen af kronen justeres tyggepladen hele tiden, så den passer til sammenbiddet på nabotænderne.

Det tilstræbes at genskabe den naturlige farvevariation i forhold til nabotænderne. Derfor indlægges nuancer i dentin-og emaljestukturen med internofarver. Hvis kronen skal være aftagelig (skrueretineret) placeres den horisontale skrue 1 mm over tandkødsranden ind mod munden, så den ikke er synlig.

Inden kronen afleveres til patienten foretages en glasurbrænding, der skaber en glat og naturligt udseende tandoverflade.

Konsultation | Forbehandling | implantat indsættelse | Biointegration | Tankødsformer | Kronefremstilling | Tanderstatning